Der er officielt én sommerdag tilbage, så det er måske lidt sent at komme på denne forfriskende sommersnack. Jeg tænker selv at jeg godt kunne have brugt den til at komme igennem de to hedebølger vi lige har været i gennem.
Desværre kom jeg først på den i går, da jeg sammen med min søn prøvede at lave is ved at fryse vandmelonsstykker. Resultatet var ikke særligt godt, for de var hårde og smagte ikke af særlig meget. Det fik mig til tænke på hvad man kunne gøre for at spice det lidt op. Min søn havde givet op på dem, så jeg gik med nogle voksen smage istedet for at dyppe dem i sukker eller lignende.
Jeg havde hørt at vandmelon og chili skulle gå godt sammen og chili og honning er et rigtig godt match. Tilsidst gav jeg den lidt maldon havsalt, for helt ærligt, hvad bliver ikke bedre af maldon salt? Jeg fik hurtigt spist de tre is vi havde lavet og selvom det smagte meget fint var det først da jeg eksperimenterede videre med frisk vandmelon at det blev rigtig godt!
Resultatet var mega lækkert og gjorde vandmelon på forfriskende og mættende, som en god aperitif eller snack.
Selvom der nok ikke er så meget vandmelon sæson tilbage i 2020, så ved jeg godt hvad jeg skal gøre med de sidste par stykker!
Velbekomme!
- Henrik
Opskrift Print
Antal:
1-100 stk
Arbejdstid:
2 min
Total:
2 minutter
Ingredienser
- Vandmelon
- Chilipulver eller cayennepeber
- Flydende honning
- Maldon salt (Eller andet flagesalt )
Fremgangsmåde
- Skær en køleskabskold vandmelon i passende stykker, gerne på 2-3 cm tykkelse. Du kan skære en rille i skalden og komme en ispind igennem hvis det skal være ekstra fancy.
- Læg stykket/stykkerne på et fad og drys cayennepeber og salt over melonen.
- Squeeze flydende honning over i et sirligt mønster og server med det samme!
Skriv en kommentar
Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *