Brownie, brownie, brownie. En brownie går du sjældent galt i byen med og den behøver vist ikke en nærmere introduktion.

Udgaven her er med chokoladestykker, som giver et skønt modspil til den bløde kage. Du kan servere den som den er eller peppe den op med f.eks. vaniljeis og friske bær, så du får en hel dessert ud af den.

God fornøjelse med opskriften!

Helene

Opskrift Print



Antal:
16 sykker

Arbejdstid:
20 minutter

Total:
45 minutter

Ingredienser

  • 250 g smør
    - smeltet
  • 275 g rørsukker
  • 200 g brun farin
  • 4 store æg
  • 1 spsk. vaniljeekstrakt
  • 1 tsk. havsalt
  • 150 g mel
  • 100 g kakao
  • 200 g mørk chokolade
    - Hakket groft
  • En smule flagesalt
    - til drys

Fremgangsmåde

  1. Tænd din ovn på 175 grader varmluft.
  2. Gør en 20 cm * 30 cm form klar med bagepapir eller smør den med smør.
  3. Pisk smør, sukker og brun farin grundigt sammen, til det bliver lidt lysere og luftigere.
  4. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg.
  5. Tilsæt vaniljeekstrakten og pisk ét minut eller to, til blandingen er ensartet, lys og luftig.
  6. Sigt mel, kakaopulver og havsalt i blandingen og fold det forsigtigt ind i dejen med en dejskraber.
  7. Vend 3/4 af chokoladestykkerne i dejen.
  8. Hæld dejen i din klargjorte form. Fordel dejen med en dejskraber og glat toppen med en dejskraber, så den er jævn. Drys med de resterende chokoladestykker.
  9. Bag brownien ved 175 grader i 20-30 minutter. Test kagen, når de 20 minutter er gået. Det er din ovn og dine præferencer, der afgører, hvornår kagen er færdig. Hos mig er det efter 23 minutter, hvor den stadig er rimelig blød i midten. Husk at kagen bager lidt videre efter, at den er taget ud.
  10. Lad kagen køle lidt af i formen inden du flytter den til en rist.
  11. Drys med flagesalt og skær i passende stykker efter afkøling.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...