En af de første ting, min kæreste får lyst til, når sommeren banker på døren er koldskål. Fløjelsblød og syrligsød hjemmelavet koldskål serveret med kammerjunkere, bær eller måske honningristede havregryn. Herhjemme er der konsensus om, at koldskål både falder i kategorien dessert, snack og morgenmad. Min udgave er meget klassisk og indeholder både æggeblommer og A38 - og citron, naturligvis.

God fornøjelse med opskriften, Helene

Opskrift Print



Antal:
6 personer

Arbejdstid:
15 minutter

Total:
1 timer 15 minutter

Ingredienser

  • 7 æggeblommer
    - evt. pasteuriserede
  • 1,5 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang
  • 6,5 dl A38
  • 1 liter kærnemælk
  • 2 økologiske citroner
    - skåret i 1 cm tykke skiver

Fremgangsmåde

  1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret for at løsne kornene fra hinanden.
  2. Pisk æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestangen lyse og luftige i en skål. Giv det god tid - gerne 5 minutter.
  3. Tilsæt A38 og rør det forsigtigt ud i blandingen.
  4. Rør herefter kærnemælken i.
  5. Put citronskiverne og vaniljestangen i.
  6. Lad koldskålen hvile i køleskabet i minimum 1 time og gerne længere
  7. Server med kammerjunkere, bær eller dit favorifyld.
Tips! Hvis du bruger almindelig æg til opskriften, kan du bruge de overskydne æggehvider til at lave lækre elefanfødder.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...