En Dutch baby er ikke hurtig morgenmad, men den er let. Når du står op, tænder du ovnen på 220 og kommer en pande eller gryde (der kan tåle det) ind i ovnen. Lav dejen og skyl, nip og skær bær og efter ca. en halv time kan dejen hældes i gryden og så har du 20 minutter til at lave kaffe og vække familien mens duften af Dutch baby breder sig i huset.

Dutch baby

Måske har du undret dig over, hvad der giver en Dutch baby sin form, for det havde jeg i hvert fald, før jeg lavede min første Dutch baby. Selvom jeg læste en masse opskrifter og så videoer, så var der ikke nogen der nævnte, at grunden til den hedder en “baby” er, fordi den puffer op og bliver kuglerund i ovnen (Jeg gætter på at det har ledt tankerne hen på en flot gravid mave). Når man pisker dejen sammen, indarbejder man en masse luft i den og når det bliver varmet op, hæver dejen til meget stor størrelse. Når man så tager babyen ud af ovnen, køler luften af inde i og den falder sammen, da dejen er ikke stærk nok til at holde sig selv oppe. Så den skål som en Dutch baby bliver til, er nogenlunde det samme, som når man presser en flad fodbold sammen :smile:

Når du laver en Dutch baby første gang, vil du helt sikkert tjekke til den mange gange og måske rive dig selv lidt i håret over at den ikke hæver. Bare roligt, det store “puf” sker ret sent i processen. Det er lidt som når man bage pitabrød, der sker ikke noget det første stykke tid og så sker det lige pludseligt. Det der sker er, at når først de yderste luftbobler er varmet tilstrækkeligt op, så vokser de op og brister. Så fiser den varme damp i dem ind boblen ved siden af. Det varmer meget hurtigt den boble op og processen fortsætter til den er nået ind til midten. Effekten hedder et varmerør (heat-pipe) og den er meget effektiv til at flytte varme. Det er derfor at brød og andre ting med luft i bliver så meget hurtigere færdig end f.eks. kød, når man kommer det i ovnen, selvom luft normalt isolerer rigtig godt.

Dutch baby

Det vigtigste du skal bruge, er en pande der kan gå i en 220° varm ovn. Sæt pande i ovnen når du starter og brug hurtigvarmfunktionen, hvis din ovn har sådan en, så er du sikker på at den er gennemvarm når du skal bruge den.

Ellers er noget af det gode ved denne ret, at den er godt timet. Dejen kan klargøres mens gryden varmer og når babyen er i ovnen kan fyldet laves. Dejen kan blandes med i en blender/foodprocessor eller med en stavblender for at undgå klumper.

Dutch baby
Når man har set sin far tage en masse billeder af mad…

En Dutch baby kan fyldes med hvad det skal være og du kan freestyle ud i det uendelige! Jeg glæder mig til at se hvad du lige kommer på at komme på :wink:, så skriv gerne en kommentar nedenfor eller tag mig instagram @dejogmig eller @breddamsmad

Velbekomme!
- Henrik

Opskrift Print



Antal:
26 cm “baby”

Arbejdstid:
30 min

Total:
1 time

Ingredienser

Dutch baby
  • 4-5 æg (alt efter størrelse )
  • 150 g hvedemel
  • 170 ml mælk
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 2 spsk sukker (til dejen )
  • 1 spsk sukker (til at strø oven på )
  • 1/2 tsk salt
  • 50 g smør
Fyld
  • 200-300 g bær (Jordbær, blåbær, hindbær osv.)
  • 100 ml piskefløde
  • 1-2 spsk Flormelis

Fremgangsmåde

Dutch baby
  1. Sæt en pande eller lav støbejernsgryde i ovnen og tænd den på 220° (evt. hurtigvarme );
  2. Bland mælk, mel, æg, sukker, vaniliesukker og salt sammen og pisk godt.
    • Brug en håndmixer eller en stavblender til at blande dejen godt og få godt med luft i.
  3. Når ovnen er blevet 220° grader skal panden have 10 min ekstra i ovnen for at blive gennemvarm. (Sluk for evt. hurtigvarme)
  4. Tag panden ud og kom smørret i panden og rør det rundt til det er smeltet.
  5. Hæld baby-dejen ned i smøret, drys med sukker og sæt panden tilbage i ovnen.
  6. Giv babyen 20-25 minutter i ovnen. Bare rolig den skal nok puffe op når du endeligt har opgivet den.
Fyld
  1. Skyld og skær bær ud i passende stykker
  2. Pisk flødeskum
  3. Når babyen er færdig tages ud af ovnen, hvorefter den falder sammen på midten. Drys straks halvdelen af flormelisset over babyen.
  4. Når den er kølet en smule af, kommer du fyldet i midten af babyen og drysser med resten af flormelisset.
  5. Drys evt. med lidt ost og server i den varme pande.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...